Søndag den 9. august 2026 byder vi velkommen til et nyt efterskoleår på Flemming Efterskole.

For 230 nye elever markerer dagen starten på et år fyldt med fællesskab, oplevelser, personlig udvikling og nye venskaber. Første skoledag er altid noget særligt – både for elever og forældre. Der er spænding, forventninger og måske også lidt sommerfugle i maven. Heldigvis står medarbejdere og mentorer klar til at tage godt imod alle og hjælpe de nye elever trygt i gang.

De første uger på skolen er planlagt med fokus på at lære hinanden, hverdagen og skolens mange traditioner at kende. Allerede på den første dag møder eleverne deres mentorgruppe, ganglærere og kommende værelseskammerater, og der bliver rig mulighed for at skabe de første relationer.

Program for første skoledag

13.30 – Ankomst og indkvartering
15.00 – Velkomst i hallen med sange, taler, kaffe og kage
16.00 – Møde med mentor sammen med forældre
16.30 – Forældreoplæg
17.00 – Farvel til forældrene
17.30 – Årets første aftensmad på Flemming Efterskole
18.30 – Fællestime for hele årgang 26/27
19.00 – Folkedans
19.30 – Mentorgruppen samles igen og fotografering
21.30 – Møde med ganglærere og værelseskammerater
22.00 – Tid på værelset
22.30 – Godnat

I ugen op til skolestart modtager elever og forældre praktisk information om ankomst, parkering og indtjekning.

Vi glæder os til at byde årgang 2026/27 velkommen til Flemming Efterskole og til at tage hul på endnu et skoleår med fællesskab, faglighed, gymnastik og masser af gode oplevelser.