Er du tidligere elev på Flemming Efterskole, og har du lyst til at fortsætte med gymnastikken i et stærkt fællesskab? Så kan du nu tilmelde dig udtagelsen til Flexholdet 2026 via linket nedenfor.

Flexholdet samler tidligere elever fra forskellige årgange, som ønsker at udvikle sig gymnastisk, bevare tilknytningen til Flemming Efterskole og være en del af et ambitiøst fællesskab med gymnastikken i centrum.

Holdet mødes til træning i udvalgte weekender gennem sæsonen og deltager i opvisninger i løbet af foråret. Derfor forventes det, at gymnasterne prioriterer både træningssamlinger og opvisninger højt.

Udtagelsesweekend

Udtagelsen finder sted fra fredag den 28. august til søndag den 30. august 2026.

Fredag og lørdag bruges til selve udtagelsen, mens søndag er første træningsdag for det hold, der bliver udtaget.

Tættere på udtagelsesweekenden modtager alle tilmeldte yderligere information om program, praktiske forhold og eventuelle sekvenser, der skal forberedes hjemmefra.

Vi glæder os til en weekend fyldt med gensynsglæde, nye bekendtskaber, fællesskab og masser af gymnastik.

Tilmeld dig via linket