Søgning

Camps på Flemming Efterskole

Vil du prøve at bo på en efterskole og samtidig få en ferieoplevelse for livet sammen med en masse, nye venner? Så er en af vores mange camps på Flemming Efterskole det helt rigtige valg.

Dreng i publikum til camp på Flemming Efterskole

Vores camps ligger altid i skolernes ferier (uge 7, de to første uger af sommerferien og 42), så du kan få lov til at give den fuld gas uden at skulle tænke på lektier. Afhængig af, hvilken camp du vælger, sover du på skolen to eller fire nætter. Der er undervejs fuld fokus på fællesskab samtidig med, at du får lov til at dyrke en masse gymnastik, dans eller fodbold i nogle af landets bedste træningsfaciliteter med andre jævnaldrende, der synes, det er lige så sjovt som dig.

2024

Camps

På camps i sommerferien sover du på elevværelser, mens du i efterårsferien og vinterferien sover i klasselokaler. Du har selv mulighed for at ønske værelseskammerater, når du ankommer – det kan hjælpe på trygheden, hvis du ikke er vant til at være afsted alene.

Prøv en helt anden form for ferie, hvor du er garanteret gode oplevelser, nye venner og en hel masse sjov og udfordrende træning.

Prisen for kort camp (man-ons eller ons-fre) er 1.295 kr. og lang camp (man-fre) er 1.945 kr.

Har du spørgsmål? Du kan højst sandsynligt finde svar i vores FAQ længere nede.

Tilmelding
Det siger
forældrene
Når jeg som forælder kommer, så føler man, at alle trænerne bare brænder rigtig meget for campen og for børnene. Jeg har fra første gang, han var med, været meget tryg ved at køre fra ham.

FAQ

Der kan nå at opstå mange spørgsmål, inden du sender dit barn afsted på camp på Flemming Efterskole. Vi har samlet de mest gængse spørgsmål i denne FAQ. Det er en god idé at læse den igennem, inden du kontakter os – du finder med stor sandsynlighed de svar, du skal bruge. 

Kan mit barn selv vælge værelseskammerat?
Ja. Indkvarteringen og værelsesfordelingen sker først, når I ankommer. Vi finder sammen den bedste løsning, og som deltager har du selv indflydelse på, hvem du bor sammen med. Ved du allerede på forhånd, hvem du ønsker som værelseskammerat, er det en god idé at skrive det på tilmeldingen. De voksne sørger for at organisere det, så alle får et trygt sted at sove, ligesom voksne og campinstruktører vil sove på alle gange og klasseværelser.

På sommer-camps sover vi på elevværelser og i vinter- og efterårsferien i klasselokaler. Det betyder, at du kun skal medbringe madras på vinter- og efterårscamps.
Mit barn er yngre end 10-15 år, må hun komme med?
Ja. Det er som udgangspunkt op til jer at vurdere, om jeres barn er klar til camp, selvom han/hun er yngre end den angivne alder. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på camp@flemmingefterskole.dk
Andre spørgsmål?
Har du øvrige spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på camp@flemmingefterskole.dk
Book rundvisning