
Oplev Flemming Efterskole i virkeligheden
Det er en stor beslutning at vælge efterskole. Hjemmesider og billeder kan fortælle meget, men stemningen, hverdagen og fællesskabet opleves bedst ved selv at besøge skolen.
Til rundvisningen på Flemming Efterskole bliver du og dine forældre vist rundt af nuværende elever. De tager jer med rundt på skolen og fortæller om deres hverdag, undervisningen, gymnastikken, fodbolden og livet som elev. Undervejs er der god tid til at stille spørgsmål.
Efter rundvisningen står en af skolens voksne klar til at svare på praktiske spørgsmål og fortælle mere om skoleåret og de muligheder, du får som elev på Flemming Efterskole.
Rundvisningen er både for dig, der er i gang med at undersøge forskellige efterskoler, og for dig, der allerede overvejer Flemming Efterskole og gerne vil mærke efter, om skolen er det rigtige valg.
Tilmeld jer rundvisningen onsdag den 25. november 2026 via linket.





