Søgning

Bliv elev

Rundvisning og åbent hus

Stemningen på Flemming Efterskole skal opleves, og det er vores holdning, at du bedst mærker efter, om skolen er det rigtige for dig ved at besøge os. Det er en stor beslutning at skulle vælge dit efterskoleophold, og det er vigtigt, at den gode mavefornemmelse er der.

Når du booker en rundvisning, vil du blive vist rundt af nuværende elever. De vil fortælle om deres hverdag, og du vil få mulighed for at stille alle de spørgsmål, du helt sikkert brænder inde med for at kunne træffe den vigtige beslutning. Efter rundvisningen sidder der altid en voksen klar, som kan svare på de sidste spørgsmål, og som kan give dig og dine forældre et indblik i alt det praktiske.

Vores rundvisninger er både for dig, der endnu ikke har besluttet, hvilken efterskole der er den rigtige og for dig, der har valgt Flemming Efterskole, men som lige skal mærke efter en ekstra gang.

Book rundvisning