Flemming Efterskole søger to nye lærerkolleger til det kommende skoleår. Vi leder efter kolleger, som har lyst til at være en del af et spændende, sjovt og ambitiøst lærerteam, hvor samarbejde, udvikling og dannelse er i centrum.

Vores slogan er ”personlig udvikling sammen” – og hvis det klinger godt i dine ører, vil vi meget gerne høre fra dig.

Flemming Efterskole ligger i det østjyske tæt på Horsens og har omkring 230 elever og 50 medarbejdere. I hverdagen fylder både den boglige undervisning, gymnastik og fodbold meget. Vi arbejder målrettet med elevernes udvikling – både fagligt, personligt og i fællesskabet.

Vores værdigrundlag bygger på tillid, tryghed og tolerance. Vi ønsker at skabe en skole, hvor vi både skubber til eleverne og holder fast i dem, så de bliver klar til det liv, der venter.

Vi søger lærere, der er uddannede lærere eller har en anden relevant uddannelse. Vi har særligt brug for kompetencer inden for et eller flere af følgende fag:

  • Engelsk
  • Tysk
  • Dansk
  • Matematik
  • Fodbold
  • Evt. naturfag

Derudover er vi altid interesserede i at udvikle vores valgfagstilbud. Kan du spille klaver til fællessamlinger, er det også en stor fordel.

Stillingen indebærer også helt almindeligt efterskolearbejde som tilsyn, mentoropgaver og relationsarbejde. Det betyder, at du bliver en vigtig voksen i elevernes hverdag – både som underviser, sparringspartner, inspirator og en del af det sociale liv på skolen. Arbejdet foregår både i dagtimerne, om aftenen og i weekender.

Vi glæder os til at møde dig og finde ud af, om du skal være vores nye kollega.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Forstander Jacob Mangelsen på 2972 9252
Viceforstander Helle Hansen på 2659 4856

Send din ansøgning med relevante oplysninger til info@flemmingefterskole.dk senest den 4. maj 2026.
Der afholdes samtaler onsdag eller fredag i uge 19.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og LC med opstart 1. august 2026.

Ved at sende din ansøgning giver du samtykke til, at Flemming Efterskole behandler dine personoplysninger i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Oplysningerne opbevares fortroligt og slettes senest 6 måneder efter, at stillingerne er besat.

Læs stillingsannoncen på Jobindex her