banner-efterskolernesdag.jpg

Rundvisning & Åbent Hus

Efterskolernes Dag

Åbent hus - Få en rundvisning af eleverne og se skolen

Næste gang: Søndag 30. september 2018 kl. 13-17

 

Vi inviterer alle interesserede til at kigge forbi til Efterskolernes Dag, hvor vi som alle landets andre efterskoler holder åbent hus den sidste søndag i september.

Efterskolerne er langt fra et nyt og smart fænomen. Nej, det er tværtimod en lang og gammel tradition, der har rødder helt tilbage til år 1851. Men ikke desto mindre har efterskolerne aldrig været så populære som nu. Du sidder måske selv med overvejelserne om at tage ét eller to år på efterskole?

Det er netop for unge mennesker som dig, at det tilbagevendende arrangement, Efterskolernes Dag, arrengeres år efter år, så overvejelserne kan blive til en beslutning – og måske ligefrem en indmeldelse på drømmeefterskolen.

Efterskolernes Dag kan være med til at skabe overblik og klarhed om, hvad man kan få ud af et år på efterskole. Det kan være svært at beslutte, hvilken retning man skal gå i, når mulighederne er så mange. Beslutningen kan i bedste fald ende med at have betydning for, hvad man vælger at beskæftige sig med resten af livet – derfor er det ikke uden betydning, hvilken skole du vælger. Efterskoleåret er en god måde at udfordre sig selv på, både når det kommer til det faglige og gennem nye sociale fællesskaber. Det er netop i 9. og 10. klasse, man udvikler sig allermest, udfordres og udfolder sig – på Flemming Efterskole er vi vores ansvar bevidst og hjælper hver enkelt elev godt gennem året både fagligt, socialt og sportsligt.

Få svar på dine spørgsmål

På Efterskolernes Dag får både unge, deres søskende og forældre mulighed for at se vores efterskole indefra. Der vil være mulighed for at opleve hverdagen på efterskolen, se værelserne som eleverne bor på og resten af efterskolens mange faciliteter som spisesal, idrætshal, springcenter, opvisningshal og den nye kunstgræsbane. I vil møde nogle af de nuværende elever, som kan fortælle, hvordan Flemming Efterskole er at gå på. Det vil alt sammen være med til give en god fornemmelse af, hvordan efterskolelivet er.

I spisesalen giver vi en kop kaffe, frugt og kage, hvor lærerne vil være til stede til at besvare jeres spørgsmål og få en god snak om fag, pædagogik og praktik. Det er ligeledes muligt at tale med kontoret, som har alle svarene vedrørende indmeldelse, økonomi, statsstøtte og ventelister.

Vores elever giver dig en rundvisning på skolen:

  • Oplev og hør mere om spring, rytme, fodbold, teamgym, tumbling og musik – hos os vælger du ikke en linje, men sammensætter derimod selv dit valgfagsskema, hvor du kan kombinere alle fagene.
  • Få en god snak med lærerne og eleverne, og stil alle de spørgsmål, du og familien måtte have.
  • Se og oplev alle undervisningslokalerne med masser af aktiviteter og sjov.
  • Vigtigst af alt – oplev atmosfæren, der er på en efterskole – Flemming Efterskole er noget for sig.

Foruden Efterskolernes Dag afholder vi også Efterskolernes Aften, hvor du kan komme og prøve vores valgfag på en ganske almindelig hverdagsaften. Prøv din yndlingsdisciplin, og mærk stemningen på valgfag som blandt andet gymnastik, rytme, spring, teamgym, tumbling, fodbold og musik. I kan ligeledes møde lærere og elever, som er klar til at vise skolen frem og fortælle om hverdagen hos os. I vil også høre om Flemming Efterskoles værdigrundlag, ambitioner og målsætninger, som gælder både lærere og elever.

Indmeldelse – hvor og hvornår?

Når det kommer til efterskole og indmeldelse, så kan man næsten ikke være i for god tid. Specielt hvis du allerede på forhånd ved, hvilken efterskole det skal være. Hvis I vil være sikre på at få plads, kan det være en god idé allerede at melde barnet eller børnene ind fire år i forvejen. Mangler du den sidste overbevisning om, at det skal være Flemming Efterskole? På Efterskolernes Dag er der netop mulighed for at få styr på de tvivlsspørgsmål, der måtte være. Hvis du og familien ikke har mulighed for at deltage, kan I altid bestille en rundvisning en anden dag, hvor elever og lærere vil være klar til at vise jer skolen. Hvis du derimod allerede er helt sikker på, at det skal være Flemming Efterskole, kan du læse mere om lige her. Vi glæder os til at se dig!