Efterskolernes-aften.jpg

Rundvisning & Åbent Hus

EFTERSKOLERNES AFTEN

Åbent hus - Kom og prøv vores valgfag

Næste gang: Onsdag d. 9. januar 2019 kl. 18-21

 

Efterskolernes Aften er et arrangement, hvor vi holder åbent hus på en hverdagsaften.

Her har du mulighed for at prøve nogle af vores fag: gymnastik, spring, teamgym, powertumbling, rytme, dans, grand prix rytme, musik, fodbold og håndbold. Læs mere om vores supervalgfag her.

I kan også få en rundvisning og komme rundt og se skolen sammen med elever, som meget gerne vil fortælle jer mere om, hvordan det er at være elev på Flemming Efterskole

I spisesalen kan I få en kop kaffe, et glas saftevand, et stykke frugt og et stykke kage. Her kan I møde lærerne, som kan fortælle mere om både fag, pædagogik og praktik på Flemming Efterskole. I vil også kunne møde Lone og Lis fra kontoret, hvis I har spørgsmål til indmeldelse, ventelister eller økonomi.

Læs mere om priser her.

I foredragssalen er der mulighed for at høre et kort foredrag med forstander Ole Vind, som vil fortælle jer om skolens historie, værdigrundlag, ambitioner, målsætninger, hverdag, boglige fag, gymnastik og meget mere.

I kan også være med til en sangtime sammen med vores musiklærere, og måske lære en ny sang.

 

Program for Efterskolernes Aften

Kl. 18: Fælles velkomst i opvisningshallen (hal 4)

Kl. 18.20-20.30: Aktiviteter, rundvisninger og kaffe/kage i spisesalen

Kl. 20.35: Lille gymnastikopvisning ved elevholdet samt fælles afslutning i opvisningshallen (hal 4)

Download programmet fra 2018 som PDF her.

 

Indmeldelse i god tid

Husk at det er en god idé at melde sit barn ind på efterskole allerede fire år før, hvis I vil være sikre på at få en plads. I kan melde ind, når I kommer, eller I kan gøre det allerede nu.

Gå til indmeldelse.

Hvis du ikke har mulighed for at komme til Efterskolernes Aften, er du altid velkommen til at bestille en rundvisning.