Så blev det atter jul på den gamle efterskole

 

»Salig er englenes sang«, lød det i den første fællessang ved årets Julemøde på Flemming Efterskole, og salig var i den grad også årets Luciaoptog ... lige indtil den gamle Flemming-tradition blev afbrudt af et tungt trommebeat og Luciabrude, der brød ud i rap. Læs også årets juletale.

Luciaoptog_2022_2

Onsdag den 7. december 2022

Ingen jul på Flemming uden det traditionsrige julemøde, som fandt sted i aftes i en smukt pyntet Hal 2. 

Knap 700 elever, forældre, bedsteforældre, søskende og venner af huset blev budt velkommen af forstander Jacob Mangelsen, der indledningsvist kunne betrygge alle om, at på trods af, at det var hans første Julemøde på Flemming Efterskole, så var der ikke lavet om på traditionerne.

Det var et julemøde med friskbagt julekage og småkager til kaffen, fællessang af klassiske julesange og mere moderne julesange fra vores dygtige fokusmusikere.

Elevrådets amerikanske lotteri var en kæmpe succes, og lodderne blev nærmest revet væk, og der var masser af både store og små præmier sponseret af forældre samt skolens samarbejdspartnere. Tak for det!

Luciaoptog_2022 

Traditionen tro bød årets julemøde også på Luciaoptog, og her beviste eleverne, at traditioner også gerne må udfordres og gentænkes. Flere bedsteforældre var tæt på at få specierne galt i halsen, da en julesalme pludselig blev afbrudt af et tungt trommebeat fra scenen, og flere af Luciabrudene løb gennem hallen for at give publikum deres version af MC Einars' moderne juleklassiker "Det jul' det cool" til at gå hjem på.

En fantastisk afslutning på aften med masser af julehygge på Flemming Efterskole – vi glæder os allerede til næste år.

Årets juletale

Årets juletale var i år lagt i hænderne på Niels Møller, der i dag er lektor på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, og som selv gik på Flemming Efterskole i starten af 1990'erne. Tilmed har hans bedstefar været formand for skolens bestyrelse.

Nedenfor kan du læse Niels Møllers tale til eleverne:

Kære elever, lærere, forældre, bedsteforældre, ansatte og jer andre – venner af Flemming
Efterskole.


Rigtig glædelig jul!


At stå for årets juletale er en stor ære.


Så da Jacob spurgte, sagde jeg ja med det samme… og så begyndte de søvnløse nætter ellers… - For det var jo ikke BARE et efterskoleophold… Det var en tid hvor jeg lærte noget helt særligt om mig selv og andre.. noget jeg gerne vil give videre i denne juletale – som jeg samtidig vælger at dedikere til jer ELEVER årgang 2022/23.

Jeg boede på Den Flade. Min værelseskammerat hed Thomas – vi kaldte ham Møller – det gør vi stadig – Det var ham, der sørgede for at der var støvsuget og tørret støv af før Wolle, Helle eller en af de andre lærere kom på værelsestjek.


Lige overfor os boede Per og Mikael. De var et år ældre end os og de havde gangens bedste stereoanlæg. Det var derinde vi drak the og spiste pastaskruer sent om natten. Så vidt jeg husker måtte vi ikke have elkedler -så pastaen blev lavet i en kaffemaskine. Det smagte fantastisk. Og så var der alle de andre… Søren, Flemming, tvillingerne, Lars John, Lennart, Uffe, jens og alle pigerne – alle dem, der – uden de vidste det – var med til at gøre mig til den person jeg er i dag.

At komme på Flemming Efterskole var nemlig på alle måder et vendepunkt i mit liv. Det var i 1993. Året efter Danmark havde vundet EM i fodbold, året hvor Poul Schlüter gik af og Poul Nyrup blev statsminister – med andre ord: en helt anden tid.


Dengang var det for eksempel ikke tilladt for drengene at besøge Lægården - Det betød øjeblikkelig udvisning – til gengæld måtte man gerne ryge cigaretter, så længe det bare foregik udenfor og man huskede at skodde i askebægrene.


Det var en anden tid – muligvis ikke den mest logiske tid - og alligevel håber jeg, at I - elever – om lidt, når jeg er færdig med denne juletale, vil forstå at det I står i lige nu, og den måde I vælger at gribe året an her på Flemming - vil have betydning for hvordan – ikke bare jeres eget - men i lige så høj grad jeres kammeraters liv vil forme sig.

Dengang i 1993 var der – ud over 9. og 10. - også en 8. klasse her på Flemming, og det var her vi sad – 14 unge med hver vores baggrund. Som jer, kom vi fra alle dele af landet og med hver vores grund til at det netop blev flemming efterskole.

Jeg sad der fordi mine forældre godt kunne se at der skulle ske noget. I folkeskolen var Jeg det klassiske mobbeoffer, spillede ikke fodbold men tværfløjte og havde ikke råd til hverken H2O eller Levi's-bukser.


Det havde jeg heller ikke da jeg begyndte på Flemming. Men der fik jeg noget andet: En mulighed for at skabe en ny fortælling om hvem jeg gerne ville være. Og så fik jeg noget, der var helt afgørende: Jeg fik relationer – det vil sige engagerede voksne og kammerater, som jeg var afhængige af, som ville mig - og som fik afgørende betydning for mit liv. Og med de relationer kom også et ansvar.

Sagen er nemlig at på en efterskole, der bærer man hinandens liv i hænderne

Desværre var det heller ikke dengang – for 30 år siden - alle der forstod det ansvar. Fra første dag så jeg hvordan ”stærke” elever brugte deres magt til at kue de svageste. Og jeg husker med skam helt specifikke episoder hvordan jeg selv – og andre – til at begynde - med manglede styrken til at stå op og forsvare andre når det gjaldt.


Men så så jeg heldigvis også set hvordan andre – måske i virkeligheden de allerstærkere - elever brugte den samme magt til at løfte og ændre skolekammeraters liv til det bedre. Det er dem, der gjorde forskellen og heldigvis også dem vi – de små fra 8. - med tiden lærte af.


Og selv om tiden har ændret sig.. så er ansvaret det samme i dag. Uanset hvilken baggrund du kommer med, er spørgsmålet nemlig: hvem DU vil være – hvilken fortælling skaber du lige nu omkring dig selv – og hvordan bruger du den fortælling til at give dine kammerater det efterskoleår, DE fortjener.

I må ikke misforstå mig. Jeg er sikker på, at I er fantastiske kammerater og at I ved hvordan man skal opføre sig overfor hinanden… alligevel har jeg taget tre råd med til jer. Råd som jeg selv kunne have brugt da jeg var 15. Råd som jeg har givet begge mine egne teenagedøtre, da de begyndte deres efterskoleophold.


Og som måske i virkeligheden giver særlig mening her i julens tid.


Og mit første råd er: Tænk med hjertet!!
På Flemming bryster vi os af at være i top. Det gjorde vi dengang og det gør I i dag. Sloganet hedder endda ”Hjerne og gymnastik”. Det forpligter. Men sådan et slogan kan også gøre os blinde for hvad der virkelig betyder noget. Noget der ligger mellem gymanstikken og hjernen – nemlig hjertet.


Og ja, det er fedt at kunne lave en double eller tribleback og få 12 i matematik – men du skal bare vide at det ikke er det alene der giver et lykkeligt liv. Det gør de kampe og de valg, du tager med hjertet derimod. De kampe hvor du vælger at være noget for andre.

Råd nummer 2: Glæd dig over andres succeser
Drop jalousien og lad dig inspirere. At leve livet er ikke en konkurrence. Hvis du vil konkurrere med nogen så gør det med dig selv.


Du må selvfølgelig gerne vinde kampe og være glad – Men du skal også være glad, når du oplever andre vinde. Så prøv – måske i det mindste bare her i julen - at sætte jagten på det perfekte på pause og i
stedet bruge krudtet på at tale andre op. Det gør dig til et større menneske – og langt federe at være sammen med. Hvilket leder mig til råd nummer 3:

Tro på dig selv
Det du gør lige nu – dette år, denne dag, for en time siden - om en time når du går fra hallen her – har betydning for hvordan din kammerat vil huske dette år og dermed være med til at forme hans eller hendes liv.


Det betyder også at du skal mærke efter, når en af dine kammerater er nede eller bliver holdt udenfor. For du kan gøre en forskel.


Så meget betyder du nemlig – så meget magt har du – uanset hvor du kommer fra. Og jeg ved hvad jeg snakker om…

For hvert eneste år - den 1. weekend i november - mødes jeg med 10 af de skønneste kammerater. Kammerater som jeg lærte at kende her på Flemming. Der er blandt andet Michael ham der boede overfor med stereoanlægget.. og så er der også Møller med støvsugeren.


I dag er vi vidt forskellige steder i livet: En arbejder som pædagog, der er en tømrer, en bankmand, en grafisk designer, en hjemmeværnsmand, en der rejser jorden rundt med noget hr , en virksomhedsejer, en med sådan et forsker-job ingen rigtig har forstået og så er der mig.

Vidt forskellige steder i livet - og landet - alligevel er denne weekend en af årets vigtigste for os alle. Og når vi er sammen i den weekend i november– så lever vi helt ubevidst efter de råd jeg nævnte før. Vi lytter til hinandens bekymringer med hjertet – vi skåler for hinandens successer – og vi ved at selv om vi nu kun mødes en enkelt gang om året, så har vi stadig - hver især - en enorm værdi for det fællesskab, vi begyndte for 30 år siden. .

Kære elever.
Jeg håber, at I lige nu har den bedste tid i jeres liv. Og jeg håber at I – når i når sommerferien – kan se tilbage på et år hvor I måske – måske ikke - lige fik landet den double-back – men det i helt sikkert gjorde, det var at gøre en forskel i jeres kammerater liv og dermed også jeres eget. Det er i virkeligheden det, der er meningen med et ophold på Flemming Efterskole.


Glædelig jul.