Begivenhedsrig tur til Østrig

Med is i maven havde vi foråret igennem gået og håbet på, at rejserestriktionerne ville tillade os at tage årgang 20/21 med til Nassfeld i Østrig, nu hvor deres skitur blev aflyst på grund af corona.

Hotellet, som vi plejer at bo på, når vi er på skitur, havde meddelt, at vi var meget velkomne. De var klar til sommergæster.

To uger før afrejse blev de første østrigske regioner orange, og i weekenden halvanden uge inden den planlagte tur var det endelig sikkert, at vi kunne komme af sted - og sikke en tur vi har haft!

Snekamp og 27 grader

Vi ankom til den østrigske alpeby i strålende solskin og 27 grader, efter en god bustur med søde buschauffører. På hotellet stod fire lærere klar til at tage imod os. De var kørt i forvejen for at undersøge, hvad Nassfeld og de omkringliggende område har at byde på om sommeren.

Velkomstbeskeden fra dem var: I skal glæde jer!

Trods en nat i bussen uden meget søvn var det derfor 200 nysgerrige elever, der tog gondolen op til den første tur på toppen af bjerget. Trods varmen ved bunden af bjerget, var der til vores store overraskelse stadig sne på toppen, hvilket hurtigt satte gang i en mindre sneboldkamp og fotooptagelser.

Herefter fulgte tre dage med spænding, udfordringer, efterskolehygge, masser af smil og flot natur. 

Bådkapringer midt på floden

Hjemmefra havde eleverne selv valgt, hvilke aktiviteter de ville kaste sig over på turen. Der var alt fra sejltur på den store sø Weissensee, badning ved Presseger See, mountainbiketur i bjergene, vandretur til Italien, Rodell Bahn i Lienz, 40 kilometer lang cykeltur ad et nedlagt jernbanespor, klatrepark oppe på bjerget og rafting på floden, der løber gennem dalen. 

Særligt raftingturene blev flittigt debatteret om aftenen på hotellet, når eleverne igen var samlet.

Man skulle have troet, at det var et ægte vikingetogt, nogle af drengene havde været på, sådan som de talte om kapringer af hinandens både.

Alt forgik dog med høj sikkerhed iført våddragt, redningsvest og hjelm. I bådene var også erfarne, østrigske instruktører, der sørgede for, at eleverne både blev udfordret og kom trygt igennem de ti kilometer ned ad floden.

Cirka halvvejs var der et stop, hvor alle fik mulighed for at prøve at flyde med strømmen for at mærke på egen krop, hvordan det føles. 

Debut på mountainbike

Også mountainbiketuren skabte en del samtaler rundt om bordet til aftensmaden. Det er ikke det samme at cykle opad i Østrig, som det er i det bakkede terræn hjemme i Danmark. Derfor var det også lidt af en debut for de elever, der aldrig havde prøvet mountainbike før. Men de høstede stor ros fra både den østrigske guide og vores egne lærere. Der var ingen, der gav op, selvom det rev i musklerne, og varmen tvang sveden frem på ryg og pande. 

Hjemme på hotellet blev udearealerne hver aften flittigt brugt til discgolf, grillaften, brætspil, fællessang og ikke mindst mindebogsskrivning.  

Forsinket hjemtur og en oplevelse rigere

Turens største udfordring blev dog turen hjem. Den begyndte ellers rigtig fint med surprise-besøg på en tysk McDonald midt i den glødende solnedgang.  

Men da vi holdt ind til natpause på en rasteplads kl. 02.00, endte pausen med at blive noget længere end de planlagte 20 minutter. Mens vi fik børstet tænder, lukkede motorvejen i nordgående retning på grund af et større færdselsuheld mellem to lastbiler blot en kilometer længere fremme. 

På grund af de det store oprydningsarbejde blev klokken langt over klokken syv, før det igen var muligt at køre ud fra rastepladsen. Det betød, at chaufførernes køretid var ved at løbe ud, og vi måtte vente yderligere tre timer, inden vi kunne køre videre. 

Som om det ikke var udfordring nok, mødte vi endnu en massiv kø på motorvejen efter blot en lille times kørsel. Men eleverne fik endnu en gang stor ros, da de tog hele situationen, og de mange, mange timer i bussen med et smil på læben.

Omkring 13 timer forsinket kunne vi tirsdag aften trille ind i skolegården med trætte elever. Men det var hele turen værd, for hold da op nogle dejlige oplevelser vi har fået med i rygsækken. Tak til hele elevholdet for jeres optimisme, sammenhold og ikke mindst tålmodighed.