teamgym.jpg

Undervisning

 

Teamgym 10. klasse

Brænder du for teamgym?

 

Teamgymklassen er den oplagte kombination af både rytme, spring og holdsport. Klassen er for dig, der vil være en dygtig gymnast, og som gerne vil deltage i konkurrencer.

Teamklassen giver dig som elev på Flemming Efterskole mulighed for en anderledes 10. klasse med færre boglige timer og mere fysisk træning.
Som almindelig elev på Flemming Efterskole har man mulighed for at springe og træne op til 8 timer om ugen og derudover kommer aftener og weekender. Teamgymklassen træner 10-14 timer om ugen, og det er både morgen, eftermiddag og aften.

Derfor er klassen for dig, der vil noget mere med teamgym, og du skal forvente, at træningen fylder meget i dagligdagen.

 

Med eller uden afgangsprøver

Du kan vælge enten at tage din 10. klasse afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk, eller du kan vælge en prøvefri 10. klasse.

For de elever, der ønsker afgangsprøve i tysk og fysik/kemi, tilbyder vi et særligt kursus. Det vil sige, at man bruger ét af sine valgfag på enten tysk eller fysik/kemi, eller bruger to valgfag på begge dele. Valgfagene kalder vi nørdetysk og nørdefysik/kemi, og dem deltager man i hele skoleåret. Derudover er der obligatorisk deltagelse i fire fredage af to timer samt to weekender med undervisning. På den måde når eleverne gennem pensum, og de er klar til at gå til afgangsprøve ved udgangen af skoleåret.  

  

En del af efterskolelivet

Som teamgymelev indgår du i efterskolelivet på lige fod med skolens øvrige elever. Du bor selvfølgelig sammen og spiser sammen med de andre elever, du er en aktiv del af musicalugen, skitur, gymnastikopvisninger og årets øvrige aktiviteter. Derudover har du stadig mulighed for at vælge valgfag såsom fodbold, musik, håndbold, dans og meget mere.

Se alle valgfag her.

 

Krav og forventninger

Rent gymnastisk er der et krav om, at du skal kunne lave en araberflik, inden du begynder på skolen.

Både forældre og elev skal være indstillet på, at eleven ikke får en 10. klasses afgangsprøve, hvis man vælger den prøvefri 10. klasse. Hvis man har valgt prøvefri 10. klasse og vil videre på en gymnasial ungdomsuddannelse, skal man til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.

Spørgsmål vedrørende afgangsprøver kan rettes til viceforstander Anette Ebbe: av@flemmingefterskole.dk.

 

Få en plads i Teamgymklassen

Er du ikke indmeldt på Flemming Efterskole, men har lyst til at blive en del af teamgymklassen allerede fra næste skoleår, kan du tilmelde dig her.

Hvis elever fra fremtidige årgange har lyst til at skifte over, skal de skrive en mail til info@flemmingefterskole.dk