UU-vejledning

På Flemming Efterskole er fire af vores fastansatte lærere uddannet UU-vejledere.

Det betyder, at du som elev har nem adgang til UU-vejledning, og at du ved skolestart får tilknyttet en fast vejleder, der følger dig hele året. 

Boglig efterskole 9. klasse

Behov for samtale?

Efter behov afholder vejlederne samtaler med dig og guider dig gennem valget af ungdomsuddannelse. Derfor kan du altid få svar på dine spørgsmål om for eksempel adgangskrav til de forskellige uddannelser.

HH

"Det allerbedste ved at være lærer på Flemming Efterskole er, at man får lov at være en del af andre menneskers liv. Jeg lærer andre at kende, og de lærer mig at kende. På den måde er mit job meget mere end et job. Det er inspiration og liv."

Helle Hansen
Pædagogisk leder, trivselslærer, dansk & fodbold, underviser i fællestimer
HG

"Det bedste ved at være på en efterskole er, at jeg ser eleverne i flere forskellige sammenhænge, hvor jeg har muligheden for at støtte dem i både deres faglige og personlige udvikling. Samtidig er jeg glad for min dynamiske dagligdag."

Henning Guldager
Mentorlærer, studievejleder, dansk & fodbold
JØ

"Jeg er glad for den store variation, jeg har i mit arbejde, hvor to dage sjældent er ens. Derudover er den relation, der bliver skabt mellem lærer og elev på en efterskole, helt unik, hvor jeg har muligheden for at følge elevernes udvikling tæt."

Jeppe Østerby Hørning
Mentorlærer, studievejleder, engelsk & fodbold
MRH

"Jeg nyder at undervise teenagere, de holder mig på dupperne! Der går ikke en dag, hvor jeg ikke griner eller bliver udfordret. Det er en stor opgave og et privilegie at være omkring efterskoleelever, for der sker så meget med dem i løbet af et år."

Mette Riis Holm
Mentorlærer, uddannelsesvejleder, dansk, engelsk & sang

Spørgsmål

Har du allerede nu spørgsmål til en af UU-vejlederne, hjælper skolens kontor gerne med at formidle kontakten.