20. april 2020
Mentorlærere kørte landet rundt for at besøge elever
Det er ikke nemt at være efterskoleelev på afstand, derfor vakte det stor glæde at få besøg af mentor.

Kom med lærerne Maria, Mette, Per, Joakim og Henning rundt.
Besøgene forgik selvfølgelig efter myndighedernes anbefalinger med afstand, håndsprit og korte udendørs møder. Alle lærere medbragte en lille overraskelse til eleverne i form af en kage, som køkkenet havde bagt for at give dem noget, der minder om skolen.

Karla Kjærvang fortæller, at hun nu kun ser endnu mere frem til at komme tilbage til skolen.
- Det var så rart at få besøg af min mentorlærer, nu glæder jeg mig endnu mere til at komme tilbage, fortæller Karla Kjærvang Søndergaard fra Randers.
Også Helene Graugaard satte stor pris på mentorbesøget.
- Jeg synes, det er et virkelig godt initiativ af skolen at sende mentorlærerne rundt i landet for at besøge deres mentorelever. Gensynsglæden var stor, og det var hyggeligt at se og snakke med min mentor Randi igen, fortæller Helene Graugaard fra Hammel.

Helene Graugaard fra Hammel fik besøg af mentor Randi Nielsen Søgaard, og Helene havde sørget for lækker kage til besøget.
Vil du se se mere fra besøgene, kan du se TVSyds tv-indslag.