Senest opdateret 10. august 2020
Information om Corona
COVID-19 har konsekvenser for efterskolelivet på Flemming Efterskole.
Heldigvis er eleverne tilbage på skolen, godt nok under andre forhold end tidligere, men vi gør alt for at få det til at ligne normalen.
Her på siden opdaterer vi løbende med praktiske oplysninger for både nuværende elever og forældre, kommende elever samt gæster i huset.
Campdeltagere
Næste camp i uge 42 afholdes under vores gældende retningslinjer for camp.
Vi har udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan vi undgår smitte på campen, som I kan læse mere om her: Covid-19 Retningslinjer for camp. Der er også praktiske oplysninger om, hvor meget forældre må opholde sig på skolen
Gæster på skolen
Vi opfordrer til, at alle gør deres bedste for, at personer uden ærinde ikke kommer på skolen. Gæster med et ærinde skal opholde sig der, hvor deres ærinde er, medmindre andet er aftalt.
Der er kun adgang på gangene for de elever, der bor der, samt skolens ansatte.
Alle udlejningsgæster får særlige instrukser, når aftalen indgåes eller umiddelbart inden besøget.
Arrangementer
Hold øje med vores kalender, hvor vi løbende opdaterer de forskellige arrangementer. Nogle arrangementer er udskudt, nogle afholder vi digitalt, og andre er helt aflyst.
Rundvisninger
Vi har åbnet op for fysiske rundvisninger her på skolen. Du finder tilmeldingen samt datoer for kommende rundvisninger her på siden.
Det er også muligt at få individuelle rundvisninger. Send en mail til Katrine Rubeck, der sidder på skolens kontor, på kr@flemmingefterskole.dk, og hun vil efterfølgende kontakte jer for at aftale et tidspunkt.
Kontakt
Skulle I have spørgsmål, er I som altid velkomne til at kontakte os på
telefon: 75673089 eller mail: info@flemmingefterskole.dk.