TRÆNINGSPLAN
Undgå skader i dit efterskoleår
Det er surt at sidde ude.
Specielt på efterskolen, hvor du kun har ét år. For at undgå skader og overbelastninger, er det vigtigt at gøre kroppen klar til dit ophold på Flemming.
Mange af jer kommende elever er sikkert vant til at dyrke en form for sport. Men selvom man dyrker gymnastik, spiller fodbold eller håndbold 2-3 gange ugentligt, bliver ens krop sat under ekstra hårdt fysisk pres på Flemming Efterskole. Der får kroppen ikke mulighed for at hvile sig lige så meget som derhjemme, da du vil være fysisk aktiv flere gange om dagen.
Træningsprogram inden du starter på efterskole
Dette træningsprogram er til dig, der skal starte på Flemming Efterskole efter sommerferien. Det er nødvendigt, at du starter allerede i april.
Og nej, du kan ikke udskyde det! Det tager tid at blive stærk.
Hvor tit skal jeg træne?
Træningsprogrammet er opdelt i tre dele:
- stabilitet
- styrketræning
- kondition
Du skal optimalt set træne tre gange om ugen. Bestem dig på forhånd for, hvilke dage der er træningsdage. Lad det blive en fast del af hverdagen.
Forslag til træningsprogram
Mandag: Styrketræning - se øvelser i videoen nederst på siden
Onsdag: Konditionstræning 30 min. (løb, cykling, svømning el.lign.)
Lørdag: Stabilitetstræning - se øvelser i videoen nederst på siden
Herunder kan du møde nogle af vores elever til drengegymnastik og i skadestræningen.