
Flemming Efterskole skal opleves!
Er du i gang med at finde den efterskole, der passer til dig? Eller vil du gerne opleve Flemming Efterskole endnu en gang, før du beslutter dig? Så er du velkommen til rundvisning denne aften.
Her får du mulighed for at se skolen, møde eleverne og høre om hverdagen – direkte fra dem, der står midt i den.
Vi begynder med en fælles velkomst i Fællessalen. Derefter bliver du vist rundt af nuværende elever, som deler deres oplevelser og gerne svarer på spørgsmål undervejs.
Efter rundvisningen samles vi igen til kaffe/te, kage og frugt, hvor der også er mulighed for at tale med skolens ansatte og få svar på det, du måtte være i tvivl om.
Tilmelding foregår via knappen “Book rundvisning” længere nede på siden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.




