Topbillede-gymnastik.jpg

Gymnastik

DRENGEGYMNASTIK

Dit livs form

Du kommer i dit livs form. Vi arbejder med grundlæggende øvelser, som bygger din fysik op. Vi fokuserer på kropsbevidsthed, styrke, smidighed og kondition. Og vi mener det. Vi måler din fremgang hen over året og skubber til dig, hvis du bliver doven. Vi giver dig muligheden for at bygge fundamentet til en sund krop.

Drengegymnastik er obligatorisk og på skemaet flere gange om ugen. Træningstimerne varierer i intensitet alt efter tid på året.

August – november: Tre timer om ugen, opdelt i grundtræning, færdighedstræning og fællesgymnastik.

November – marts: Fem timer om ugen, opdelt i grundtræning og opvisningstræning

Marts – juni: Tre timer om ugen, opdelt i grundtræning, færdighedstræning og fællesgymnastik.